Twins recruitment søger 2 dygtige infrastruktur-håndværkere for Verdo A/S, Randers

Kunne du tænke dig at udvikle din karriere inden for IT i en af Danmarks grønneste virksomheder?
Bliv udfordret og gør en forskel

Verdo søger 2 dygtige infrastruktur-håndværkere til deres driftsteam, som skal bestå af 4 medarbejdere. I har det daglige ansvar for driften af Verdos servere og netværk samt at sikre, at Verdo får mest mulig IT for pengene.

Du bliver en del af Verdos IT-afdeling, som består af ca. 18 friske kolleger. De tilbyder et godt og udfordrende miljø i IT-afdelingen med engagerede medarbejdere, som kommer på arbejde for at gøre en forskel og gerne vil levere et godt stykke arbejde med kvalitet.

Har du det, der skal til?

Driftsteamet hos Verdo ønsker sig kolleger, som er idérige og selvkørende i den forstand, at sparring og vidensdeling er og forbliver en naturlig del af hverdagen. Det er meget essentielt, at du er åben overfor at opgaver tages, hvor det findes nødvendigt.

Du er herudover en dygtig infrastruktur-håndværker, der er hjemmevant i et Microsoft miljø bestående af gængse Microsoft teknologier (Office 365, AD, SCCM m.v.). Du er fortrolig med drift og overvågning af netværk.

Du:

  • Har flere års erfaring med Windows Server, Office 365 administration, netværk og firewalls
  • Har grundlæggende viden om SCCM, Hyper-V og SQL
  • Evner at gennemføre IT-tekniske projekter, hvor du er den drivende kraft
  • Udfordrer status quo, tager nye initiativer og søger kontinuerlige forbedringer
  • Holder dig løbende opdateret på den teknologiske udvikling
  • Verdo har et øget fokus på IT-sikkerhed, hvilket du også vil blive en stor del af

Du evner at spille dine kolleger gode og sætter teamets præstation over det individuelle. Du arbejder omhyggeligt og systematisk, hvor dokumentationen til din kolleger er i højsædet.
Du deltager i Verdos IT-vagtordning.

Om Verdo

Verdo er en virksomhed, hvor der er plads til personlig udvikling og mulighed for at præge udviklingen.

Derudover har Verdo flere medarbejdergoder som sundhedsforsikring, frugtordning, god medarbejderrestaurant og fælles sociale aktiviteter som personaleforening, jagtklub, cykelklub, løbeklub mm.

Verdo er blandt Danmarks største virksomheder med over 550 medarbejdere og knap 3 milliarder kr. i omsætning. Aktiviteterne spænder vidt fra el-, varme- og vandforsyning over til globale kommercielle aktiviteter, som i dag udgør halvdelen af deres forretning. De kommende år byder på fortsat stor forandring og vækst, som vil positionere VERDO som en anderledes og innovativ energikoncern


Mød nogle af dine kommende kolleger her; https://www.verdo.com/dk/karriere/moed-verdoerne/
Er det dig vi beskriver så søg endelig stillingen – hellere i dag end i morgen.

Tiltrædelse ASAP

Kontakt
Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Markedschef Tanja Kaysen på tlf. 3086 3400 eller mail: tka@twins.net
Samtaler afholdes løbende. Send dit CV, samt ansøgning til tka@twins.net mærket: ”Infrastruktur - Verdo”. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig
 
Del i dit netværk


Ansøgningsfrist:08-08-2020
Tiltrædelsesdato:Snarest
Kontaktperson:
Annette Jelle IT-chef +45 4165 7708
Lokation:Agerskellet 7, 8920, Randers NV
Om Verdo
Verdo er en energikoncern, der gør en verden til forskel. Vores kerneforretning er bæredygtig energi og teknisk infrastruktur. Vi udvikler grønne energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland.
Vi er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning.
Vi forsyner vores kunder med varme, vand og el døgnet rundt, året rundt.
Vi tager ansvar for den grønne omstilling.
Siden 2009 har vi reduceret CO2-udledningen fra kraftvarmeværket i Randers med 78 %.
Vi er 550 medarbejdere og har en årlig omsætning på 2,4 mia. kroner.

Læs mere på www.verdo.com.
Karriere hos Verdo
Verdo Agerskellet 7 8920 Randers NV +45 8911 4811 info@verdo.com
Powered by Emply